Bankerne har stor del af ansvaret for Danmarks kamp mod hvidvask. Men der er ikke fulgt penge med

En kæmpe hvidvaskskandale i Danmarks største bank, Danske Bank, har betydet, at landets banker har oprustet massivt for at bekæmpe hvidvask. Ifølge bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, er over 4.000 medarbejdere i banksektoren alene ansat til at overvåge og sikre, at bankerne ikke bliver misbrugt til hvidvask, terrorfinansiering eller anden økonomisk kriminalitet. Et tal, der er vokset siden. En spritny rapport konkluderer, at det primært er bankerne, der betaler og løfter ansvaret for Danmarks kamp mod hvidvask. »Der ligger en voldsom omkostning hos bankerne i at bekæmpe hvidvask. Det er et dilemma, at man fra politisk side har lagt en stor del af ansvaret hos bankerne og så ikke vil anerkende den store opgave, de har med at fange økonomisk kriminalitet,« siger lektor, ph.d. ved CBS Kalle Johannes Rose, der står bag rapporten, til Berlingske. Rapporten kortlægger generelt massive problemer for bekæmpelsen af hvidvask på tværs af myndigheder og private virksomheder i Danmark. Den er helt konkret udarbejdet på baggrund af en todages konference, som i sommer samlede i alt 110 personer fra den private sektor, det offentlige og en række forskere for at diskutere udfordringer og løsninger inden for hvidvaskbekæmpelse, terrorfinansiering og økonomisk kriminalitet. På deltagerlisten var blandt andre repræsentanter fra en række banker, advokathusene, FSR – danske revisorer, Transparency International Denmark, Hvidvasksekretariatet, PET, Skattestyrelsen og Finanstilsynet. I en form for rundbordssamtaler blev de sat til at identificere de udfordringer, de lige nu har i forbindelse med deres kamp mod hvidvask – men også komme med bud på løsninger. En række repræsentanter fra den akademiske verden tog noter fra de forskellige rundbordssamtaler. De noter er nu blevet til rapporten forfattet af Kalle Johannes Rose. Fordeling af ansvar mangler Netop ansvarsfordelingen af hvidvaskbekæmpelsen er et centralt tema i rapporten. Heraf fremgår det, at aktørerne på konferencen i sommer mener, at der mangler en klar og tydelig ansvarsfordeling på området: Hvem gør hvad og hvorfor? »Dette kan føre til, at vigtige opgaver bliver forsinkede eller slet ikke bliver udført,« konstaterer rapporten. Meget af ansvaret er på baggrund af hvidvaskloven blevet placeret hos bankerne, som har brugt milliarder på at opbygge et værn mod de sorte penge. »Pengeinstitutterne føler sig for nuværende som de primære ansvarshavende for hvidvaskbekæmpelsen, hvilket skaber en situation, hvor de oplever, at de bærer en uforholdsmæssig stor del af byrden,« fremgår det af den nye rapport. Og generelt er der en bekymring for, at »de ikkefinansielle aktører ikke tager tilstrækkeligt ansvar i hvidvaskbekæmpelsen«. »Dette skaber en skævvridning i ansvarsfordelingen og bidrager til ineffektivitet i indsatsen mod hvidvask. Aktørerne til forummet påpeger, at dette blandt andet beror på den grundlæggende mangel på en klar ansvarsfordeling,« lyder det. Kjeld Gosvig-Jensen, der er juridisk direktør i Finans Danmark, forklarer, at bankerne er langt i processen og efterlevelsen af hvidvaskreglerne. Fra starten i 90erne, hen over 00erne og 10erne, hvor udviklingen for alvor tog fart, blandt andet i lyset af Danske Bank-sagen, har bankerne arbejdet med hvidvaskreglerne, konstaterer direktøren. I 2017 kunne Berlingske for første gang berette om, hvordan mistænkelige transaktioner strømmede gennem Danske Banks filial i Estland. En sag, der siden udviklede sig til en decideret hvidvaskskandale. Derfor mener Kjeld Gosvig-Jensen, at bankerne nu er nogle af de aktører, som er længst i forhold til at efterleve reglerne om at bekæmpe hvidvask og sætte systemer op, som fanger mistænkelige aktiviteter. »Vi har en række erfaringer, som gør, at vi for alvor har taget fat, og der er mange andre, som endnu ikke er nået i mål med at løfte deres del af ansvaret,« siger han uden at ville nævne specifikke aktører. Hvem skal underrette? Forfatteren af rapporten peger på det faktum, at en lang række aktører er forpligtede til at underrette Hvidvasksekretariatet, som har til huse under National enhed for Særlig Kriminalitet, hver gang man ser noget mistænkeligt. En selvstændig pointe i rapporten er, at en væsentlig udfordring for bekæmpelsen af hvidvask er, at ikke alle aktører, der er forpligtede til at underrette om mistænkelig adfærd, også rent faktisk gør det. Det kan skyldes, at de bare ikke ved, at de skal. Reglerne gælder blandt andre bankerne, forsikringsselskaber, spilvirksomheder, offentlige myndigheder, leasingselskaber, advokater og revisorer. I 2023 blev der lavet over 80.000 underretninger til Hvidvasksekretariatet, bankerne stod for knap 67.000 af dem. Til sammenligning stod valutavekslingsvirksomheder for 579 underretninger, og advokater stod for 160. Men ifølge Kalle Johannes Rose kan man ikke bruge tallene til særlig meget. For 88 procent af de aktører, der er forpligtede til at underrette om mistænkelig adfærd, er ikke tilmeldt det system, hvor man laver underretningerne, siger forskeren. »Tallene viser, at bankerne underretter allermest, men betyder det også, at det er dem, der ser allerflest mistænkelige aktiviteter, eller er det bare de virksomheder, der er klar over, at de grundet lovgivningen er forpligtet til at lave underretningerne?« spørger Kalle Johannes Rose retorisk. Banker er politi Bankernes øgede ansvar betyder også, at de i princippet udfører politiarbejde, lyder en konklusion i rapporten. »Hvidvaskloven overfører en offentlig opgave om kriminalitetsbekæmpelse til private aktører uden at anlægge nogen profitmargin eller omkostningsbesparende reguleringsinitiativer. Dette skaber et grundlæggende dilemma mellem samfundsansvar og profit,« står der i rapporten. Bankerne udfører politiopgaver, men der er ikke fulgt penge med. »Den private sektor betaler for gildet,« som det lyder i en af noterne, nedfældet ved rundbordssamtalerne i sommer. Konkret foreslår aktørerne i rapporten, at man genovervejer »finansieringsmodellerne« bag kampen mod hvidvask. »Der skal ses på, om det kan gøres mindre byrdefuldt at lave effektive hvidvaskkontroller og samtidig styrke samarbejdet. Der er ikke tale om at skære i indsatsen (...) men at tænke over selve finansieringsmodellen bag indsatsen,« lyder det i rapporten. Ifølge Finans Danmark var der i slutningen af 2019 i alt 4.300 medarbejdere i banksektoren, som alene havde til opgave at overvåge og sikre, at banker ikke misbruges til hvidvask, hvilket svarer til lønudgifter på 3,4 milliarder kroner om året. Et tal, der kun er vokset siden 2019. Spørger man Kjeld Gosvig-Jensen, ønsker bankerne fortsat at løfte deres del af ansvaret, men han håber, at rapporten tydeliggør, at der er behov for at sætte ind med yderligere samarbejde og koordinering på tværs af både private virksomheder og offentlige myndigheder. »Rapporten har i princippet samlet den nødvendige viden på området, og jeg mener, den meget fint gengiver de pointer, vi hver især kom med på konferencen,« siger han og tilføjer: »Derfor mener jeg klart, at rapporten bør og skal tages alvorligt.« https://www.berlingske.dk/virksomheder/bankerne-har-stor-del-af-ansvaret-for-danmarks-kamp-mod-hvidvask-men